Hindbær fra Serbien trukket tilbage

Et parti hindbær fra Serbien har gjort 20 personer syge. - Arkivfoto: Kåre Viemose
Et parti hindbær fra Serbien har gjort 20 personer syge. - Arkivfoto: Kåre Viemose
Lyt til artiklen

Et parti serbiske hindbær, der mistænkes for at give roskildesyge, er trukket tilbage fra markedet, oplyser Fødevarestyrelsen. »Fødevareregionerne har besøgt virksomheder med de pågældende hindbær på lager og set dokumentation for, at tilbagetrækningen er sket«, siger Kim Vandrup, styrelsens fødevareberedskabschef. Frosne hindbær fra Serbien Bærrene er trukket tilbage, efter at 12 ansatte på en sjællandsk arbejdsplads er blevet syge med symptomer på roskildesyge. De havde alle spist en kage med optøede hindbær fra Serbien. Kantinen fulgte ikke importørens opfordring på pakken om at koge bærrene et minut før servering. 20 blev syge Udbruddet kommer i kølvandet på skandalen om de polske hindbær, der sidste sommer gav 1.100 roskildesyge. Fem ældre i forvejen svækkede personer døde. Kim Vandrup har modtaget spørgeskemaer fra 45 personer, der spiste i kantinen, da der blev serveret hindbærkage. Det viser sig nu, at omkring 20 er blevet syge, men det er uklart, om alle 20 har spist hindbær. Importøren Ardo har bedt de i alt 50 grossister trække bærrene tilbage fra deres kunder. Det drejer sig om restauranter, kantiner og storkøkkener. To af de største grossister, Catering Engros og Dagrofa S-Engros, oplyser, at de har været i kontakt med samtlige 415 aftagere og bedt dem sende bærrene retur. Fødevarestyrelsen sendte onsdag en advarsel om bærrene til de øvrige EU-lande.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her