DF kræver nye stramninger i udlændingeloven

Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, kræver nye straminger på udlændingeområdet. »Vi kan spare 50 mia. kr., hvis vi slet ikke havde indvandring«, siger hun. - Foto: Thomas Sjørup
Formanden for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, kræver nye straminger på udlændingeområdet. »Vi kan spare 50 mia. kr., hvis vi slet ikke havde indvandring«, siger hun. - Foto: Thomas Sjørup
Lyt til artiklen

Ingen ændringer i efterlønnen uden stramninger i kravene til familiesammenføring. Det klare krav stiller Dansk Folkeparti til forhandlingerne om en velfærdsreform, der går i gang i næste uge. »Vi vil under alle omstændigheder have begrænset antallet af familiesammenføringer i forbindelse med velfærdsreformen«, siger DF-leder Pia Kjærsgaard. »Tingene skal hænge sammen« »Det er nødvendigt også at kigge på indvandringen, når vi skal til at kigge på tilbagetrækningsalder. Det ene er afhængigt af det andet. Det er der ingen tvivl om«. Så stramninger er nødvendige for, at I kan acceptere ændringer i efterlønnen?

»Folk vil jo ikke kunne forstå, hvis vi ikke gør noget ved det, når Velfærdskommissionen for et år siden kom med en delrapport, der siger, at vi kan spare 50 milliarder kroner, hvis vi slet ikke havde indvandring. Tingene skal hænge sammen«, siger Pia Kjærsgaard. Skuer mod Holland Et af de konkrete forslag, der vil indgå i forhandlingerne, er at kopiere en ny hollandsk immigrationstest. Alle, der vil indvandre til Holland fra tredjeverdenslande, skal bestå en prøve i hollandsk sprog og kultur. »Det er vi umiddelbart positive over for, men vi skal have undersøgt detaljerne nærmere«, siger Pia Kjærsgaard. Flere ministre har vist interesse for den hollandske model, og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) var for nylig i Holland for at studere den. Hvilshøj oplyser gennem sin pressechef, at »der ikke er taget stilling til noget, men at regeringen følger modellen tæt«. Socialdemokraterne skal være med Folketingets Integrationsudvalg overvejer også at tage på en rejse til Holland. »Jeg er varm på modellen, fordi den sikrer, at vi kan tiltrække folk med integrationspotentiale«, siger integrationsordfører Irene Simonsen (V). Regeringen går efter et velfærdsforlig med både DF og Socialdemokraterne. Men S undrer sig over DF's krav. »Vi lægger mere vægt på at få integrationen til at virke og har svært ved at se, hvad familiesammenføring har med efterløn at gøre«, siger finansordfører Henrik Sass Larsen (S). R: Hvad med mangel på arbejdskraft? Regeringen ventes til gengæld at spille ud med et forslag til et pointsystem, der skal give veluddannede indvandrere lettere adgang til Danmark. Det er Dansk Folkeparti ikke meget for. Pointsystemet bliver et af de store temaer i dag i Folketinget under en radikal forespørgsel om, hvad regeringen vil gøre for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. »Med den stramme udlændingepolitik risikerer vi at skræmme alle de velkvalificerede langt væk«, siger integrationsordfører Elsebeth Gerner Nielsen (R).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her