Advokat Anders Christian Jensen trækker sig som formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater. Anders Christian Jensen kom for nyligt i mediernes søgelys, efter at han i en e-mail til flere folketingsmedlemmer skrev, at statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) integrationsmøder på Marienborg »svarer til, at Hitler holdt møde med de jødiske organisationer, alt imens han lystigt gassede dem«. Utalelsen har efterfølgende vakt voldsom kritik - og det får nu Anders Christian Jensen til at forlade formandsposten: »Både jeg og bestyrelsen tager skarpt afstand fra hans udtalelse, og Anders Christian Jensen har nu selv taget konsekvensen og meddelt, at han er stoppet med øjeblikkelig virkning«, siger foreningens næstformand Anne Osbak til Ritzau. Beklagede sit ordvalg Anders Christian Jensen beklagede i sidste uge sit ordvalg - men fastholdt sin kritik af regeringen: »Jeg fortryder ikke selve budskabet i den mail - nemlig at det at deltage i mødet tilsidesætter de interesser hos mange indvandrerfamilier, der må leve adskilt fra ægtefælle og børn«, sagde han men fastslog med henvising til referencen til Hitler: »Jeg burde ikke have anvendt det billede, jeg gjorde«. Trods sin beklagelse blev Anders Christian Jensen alligevel fra flere sider opfordret til at trække sig fra formandsposten. Af samme årsag deltog Anders Christian Jensen ikke i foreningens møde i dag i Odense, hvor sagen blev drøftet. Næstformand Anne Osbak fungerer som formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater frem til næste generalforsamling, oplyser Ritzau.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























