Danskerne vil have mere sundhedsfremme og forebyggelse. Det viser undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi. Undersøgelsen, som 1.040 danskere har deltaget i, viser, at danskerne på tværs af køn, alder, geografi og politisk tilhørsforhold mener, at der skal bruges langt flere ressourcer på sundhedsfremme og forebyggelse. Efterlyser ny kurs Og de mener, at en øget indsats på området vil give danskerne et bedre helbred og bedre velfærd. Den generelle holdning i befolkningen finder støtte hos de tre store oppositionspartier i Folketinget, S, SF og R. De efterlyser en ny kurs i den danske sundhedspolitik, så der satses mere på sundhedsfremme og forebyggelse end i dag.
Befolkningen ønsker sundhedsforebyggelse
Lyt til artiklen