Dansk Folkeparti holder forbrugerminister Lars Barfoed (K) på pinebænken indtil næste uge. På det tidspunkt vil regeringens støtteparti afgøre, om den dårlige fødevarekontrol skal koste Barfoed ministerposten. En samlet opposition kræver Lars Barfoed fyret. »Der må ikke opstå Christiansborg-panik« Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl (DF) siger i dag, at partiet skal bruge tid, fordi sagen er meget alvorlig. »Konklusionen er ikke bare at sige, at en minister ikke skal sidde på taburetten. Der kan gå Christiansborg-panik over det, så man træffer en hurtig beslutning. Men det vigtigste er, at tingene kommer til at fungere, også på kort sigt. Derfor tager vi tingene meget alvorligt, og bruger den tid, der skal til«, siger Kristian Thulesen Dahl.
DF holder Barfoed på pinebænken
Lyt til artiklen