Jelved åbner for Dansk Folkeparti i velfærds-slag

De radikale åbner op for tæt samarbejde med DF i slaget om en ny velfærdsreform - Foto: Thomas Borberg
De radikale åbner op for tæt samarbejde med DF i slaget om en ny velfærdsreform - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Alle skal betale 75 kroner for at gå til læge og 100 kroner for at tage på skadestuen. De velstillede ældre må vinke farvel til en række goder. Og så skal ingen kunne modtage dagpenge i mere end to et halvt år mod i dag fire år. Med en række kontroversielle forslag lancerer Det Radikale Venstre lørdag sit bud på velfærdsreformer. Det sker forud for regeringens velfærdsudspil, der kommer på tirsdag. Tæt samarbejde med DF Derefter går forhandlingerne mellem de politiske partier i gang, og her lægger partileder Marianne Jelved op til et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Hun gør det samtidig klart, at de radikale er parat til at indgå en politisk aftale uden socialdemokratisk deltagelse. Dermed lægger Jelved atter luft til det tidligere tætte parløb med Socialdemokraterne. »Vi regner med at samarbejde tæt med Socialdemokraterne. Men det har jeg også tænkt mig at gøre med Kristian Thulesen-Dahl (Dansk Folkepartis gruppeformand, red.), siger Marianne Jelved. Ønsker bred aftaleKan I indgå en aftale med regeringen og DF uden Socialdemokraterne? »Ja«, siger Marianne Jelved, der dog understreger, at hun ønsker en bred aftale. Rige ældre må betale Overordnet tager de radikale udgangspunkt i Velfærdskommissionens regnestykke, der siger, at 210.000 flere skal ud på arbejdsmarkedet frem til år 2040, hvis vi skal kunne beholde de velfærdsgoder, vi kender i dag. Social retfærdighed Men velfærdsreformer er ikke kun en økonomisk øvelse. Det er også en øvelse, der går ud på at reformere, så vi får et mere socialt retfærdigt samfund, mener R. Derfor vil partiet f.eks. omfordele penge fra rige til fattige ældre, så ikke alle pensionister automatisk får ret til forhøjet boligstøtte, mimrekort, influenzavaccine og nedsat ejendomsværdiskat, når de fylder 65 år. »Vi tager de penge, der nu er afsat på finansloven til dét og lægger over på pensionstillægget, der er indkomstafhængigt, og dermed er det på alle måder et bedre svar end det, Dansk Folkeparti har lavet med ældrechecken«, siger Jelved. Samme tanke ligger bag forslaget om at indføre brugerbetaling på lægebesøg og skadestue. »Der er for mange, der tager på skadestuen. Hvis man skulle betale 150 kroner for skadestuen, kunne det godt være, at man ventede en dag og tog til sin praktiserende læge«, mener partilederen, der til gengæld er »stærkt provokeret« over, at tandlægebesøg er så dyre. Økonomisk hjælp til tandlægebesøg Derfor skal det som udgangspunkt koste 100 kroner at besøge skadestuen, men i stedet skal befolkningen have større økonomisk hjælp til tandlægebesøg. Med sit velfærdsudspil tager de radikale fat i en række af de temaer, som statsminister Anders Fogh Rasmussen allerede skød ned, da han i december modtog Velfærdskommissionens anbefalinger. Partiet ønsker også at sænke skatten på arbejde. Samtidig lægger de radikale op til at afskaffe efterlønnen, selv om de erkender, at den ide er politisk død. Jelved er klar til at gå med i en politisk aftale, selv om den kommer til at ligge langt fra partiets udspil. »Det afgørende er, at aftalen trækker i den rigtige retning«, siger hun. »Men det er ikke ensbetydende med, at så er al snak om skat, arbejdsmarkedspolitik og uddannelsespolitik strandet i de kommende år«. DF ikke begejstret Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er ikke begejstret for indholdet i det radikale udspil. Men han er også parat til at udnyttet den tillid, der blev opbygget mellem DF og R under de seneste forhandlinger om udligning mellem landets kommuner. »Der er vendt op og ned på meget i dansk politik de senere år. Da vi forhandlede strukturreform, havde de radikale ingen bevægelsesfrihed i forhold til Socialdemokraterne. Nu ønsker de helt åbenbart også at lave aftaler, uden at S er med. Det så vi også med udligningsreformen«, siger Thulesen Dahl. Mange af de radikale ideer flugter godt med de konservatives ønsker. Derfor synes politisk ordfører Pia Christmas-Møller, at udspillet er interessant.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her