Radikalt velfærdsudspil får drøje hug

Lyt til artiklen

Mange gode tanker, en del dårlige - men i øvrigt umuligt at gennemføre i nær fremtid. Nogenlunde sådan fordeler de politiske kommentarer sig til De Radikales udspil forud for velfærdsforhandlingerne. Partiet vil bl.a. fjerne efterlønnen, sænke skatten på arbejde, forkorte dagpengeperioden og indføre brugerbetaling på en række sundhedsydelser. Først langt ude i fremtiden Især det sidstnævnte får dog de fleste partier op at stå. »Socialt skævt«, fastslår således SF's finansordfører, Ole Sohn, mens De Konservative, der generelt er positive over for de grundlæggende idéer i R-udspillet, mener, at betaling for lægebesøg først kan komme efter, at der er lavet væsentlige skattenedsættelser. »Man kunne godt overveje den slags langt ude i fremtiden, men først bliver vi altså nødt til at vise, at vi ikke længere hiver pengene op af folks lommer ved enhver given lejlighed«, siger den konservative arbejdsmarkedsordfører, Jakob Axel Nielsen, ifølge Ritzau. S: Svære forhandlinger i vente Hos Socialdemokraterne fastslår finansordfører Henrik Sass Larsen, at meget tyder på, at der bliver tale om meget vanskelige forhandlinger. »Hvis nogen tror, at det her bliver let og kommer til at gå hurtigt, så tager de fejl«, siger Sass Larsen, der erklærer sig grundlæggende uenig i en del af forslagene, f.eks. brugerbetaling på lægebesøg og afskaffelse af efterlønnen. »På den anden side er der også ting, vi kan blive enige om, f.eks. behovet for løbende efteruddannelse af arbejdsstyrken«, siger den socialdemokratiske finansordfører til Ritzau. Venstre vil med henvisning til tirsdagens regeringsfremlæggelse slet ikke kommentere De Radikales forslag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her