Fødevarekontrol halter i København

Fødevarekontrollen i hovedstaden har de største problemer med at udføre et årligt tilsyn i hver restaurant, supermarked og engrosvirksomhed. Det fremgår af en redegørelse fra Fødevarestyrelsen. 2.411 virksomheder slap for kontrolbesøg sidste år. Deraf har de 1.514 adresse i hovedstadsområdet, hvilket svarer til knap to tredjedele. Hovedstaden burde ellers kun tegne sig for en tredjedel af de manglende tilsyn, hvis antallet var jævnt fordelt over hele landet i forhold til antal virksomheder. For stort arbejdspres »Vi har altså været spændt hårdt for hele året med en lang række ekstra opgaver, så vi har simpelthen ikke kunne nå det«, erkender Allan Bagge, der er kontrolchef i hovedstaden. Henvendelser fra borgere, ejerskifter i virksomheder og sammenlægningen af region København og Nordøstsjælland i den ny region Øst har lagt beslag på en stor del af kontrolkorpsets tid, så de ikke har haft tid til alle planlagte kontrolbesøg, siger Allan Bagge. Han lægger ikke skjul på, at fødevarekontrollen mangler penge. Ingen hemmelighed »Det er ingen hemmelighed, at regionerne får færre ressourcer år efter år. De manglende tilsyn har ikke noget med produktivitet og moral at gøre, for vi er dem, der laver flest tilsyn per medarbejder. Det har noget med ressourcer og fordeling af ressourcer at gøre«, siger han. En ikke offentliggjort revisionsrapport fra Fødevarestyrelsen bekræfter, at kontrollen i hovedstaden udfører flere kontrolbesøg per medarbejder. Til gengæld er de kortere tid i hver virksomhed end kollegerne i Jylland. Der står i rapporten, at kontrollen i Nordøstsjælland »bruger relativt mere tid til borgerhenvendelser, autorisationer, godkendelser og certifikater end de andre fødevareafdelinger«. Er fordelingen af ressourcer mellem regionerne skæv? »Ja, det synes jeg, den er. Men det er jo ikke mig, der fordeler dem. Jeg vil hellere sige det på en anden måde: I forhold til den opgavemængde, vi har, kunne jeg godt have tænkt mig nogle flere ressourcer«, siger Allan Bagge. Hovedstaden kræver mere kontrol-tid Kontrolchefen peger på, at hovedstaden lægger adresse til en større andel af visse typer virksomheder, der kræver meget af de tilsynsførendes tid. Det gælder store grossister som eksempelvis Coop Danmarks hovedkvarter og en lang række grønthandlere, kiosker og slagtere, der ejes af personer med anden etnisk baggrund end dansk. »Det tager ekstra lang tid at kontrollere de etniske butikker. Problemet er, at de ansatte ikke forstår, hvad vi siger. Og så har de mange varer, hvor mærkningen ikke er i orden«, siger Allan Bagge. Afskediget 200 ansatte Oppositionen i Folketinget mener, at regeringen bærer ansvaret for de manglende kontrolbesøg, fordi den, støttet af Dansk Folkeparti, har skåret et trecifret millionbeløb i Fødevarestyrelsens bevillinger siden 2001 og afskediget flere end 200 ansatte. Forbrugerminister Lars Barfoed (K) har under den seneste måneds mediestorm afvist den konklusion og understreget, at fødevarekontrollen har udført tilstrækkeligt mange kontrolbesøg, men blot har fordelt dem forkert på virksomhederne. Samlet set har de tilsynsførende udført 100,4 procent besøg i forhold til den aftalte mængde i resultatkontrakten. Ny fordeling af ressourcer nødvendig En nærmere gennemgang af tallene afslører dog, at de to afdelinger i hovedstaden ligger et stykke under 100 procent. De skulle have udført 23.800 kontrolbesøg, men ligger 800 for lavt. Fødevarestyrelsens direktør Anders Munk Jensen siger, at ledelsen fordeler ressourcerne ud fra en »avanceret og retfærdig budgetmodel«. Der er ikke umiddelbart planer om at føre penge fra vest til øst, men direktøren erkender, at mængden af borgerhenvendelser »er meget meget større i København end i resten af landet«. »Derfor kan det være, at vi skal tage antallet af henvendelser fra borgerne med som en ny parameter, når vi tildeler regionerne ressourcer i 2007«, siger Anders Munk Jensen.