Danskere spiser den sundeste junkfood

En undersøgelse af fastfood på McDonalds forretninger over hele verden viser, at der er færrest farlige transfedtsyrer i den danske junkfood. - Arkivfoto: AP
En undersøgelse af fastfood på McDonalds forretninger over hele verden viser, at der er færrest farlige transfedtsyrer i den danske junkfood. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

En ny undersøgelse, som forskere fra Amtssygehuset i Gentofte, Danmarks Fødevareforskning og Den Kgl. Veterinære Landbohøjskole netop har lavet, fremstiller Danmark som en rent solstråleland, når det handler om indholdet af de farlige transfedtsyrer i manden. Dansk junkfood er simpelthen sundere end i andre lande - indholdet af de farlige fedtstoffer er lavest i Danmark. Forskerne har i 20 forskellige lande bl.a. sammenlignet indholdet af transfedtsyrer i en 'højtransmenu' bestående af pomfritter og kyllingestykker fra fastfoodkæder, en portion mikroovnspopcorn og færdigfremstillede vafler. Værst i USA Mens USA topper med 11 gram transfedt i et McDonaldsmåltid, indeholder samme menu i England ni gram tranfedt, i Norge seks gram og i Tyskland og Sverige fem gram. I samme menu i Danmark er indholdet af transfedtsyrer kun et halvt gram. Ekstremt skadelige stoffer Flere og flere videnskabelige, internationale undersøgelser peger på, at transfedtsyrer er ekstremt skadelige for helbredet. Ifølge undersøgelserne øger transfedtsyrer bl.a. risikoen for hjerte-kar-sygdomme og blodpropper. Retssag ved EU Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed insisterer på, at Danmark skal have lov til at have en skrappere lovgivning over for de farlige fedtstoffer, end EU tillader. Det kan ende med en retssag mellem EU og Danmark. Vinder EU-Kommissionen en eventuel retssag risikerer danskerne at få op til 16 gange så meget tranfedt i en menu hos fastfoodkæden McDonalds.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her