Universiteter mister forskningsfrihed

Lyt til artiklen

Regeringen stiller detaljerede krav til universiteterne om, hvad de skal forske i, og hvor meget forskerne skal publicere. Videnskabsministeriet har netop indgået specifikke kontrakter med universiteterne, og lever de ikke op til de håndfaste mål, bliver de straffet økonomisk. Forskningsfrihed i fare Formand for bestyrelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet, biskop Kjeld Holm, er bekymret for, om den sidste rest af forskningsfrihed er ved at forsvinde. »Det vil gå for vidt at kalde denne regering liberal. Den styrer en hel række områder i samfundet - også universiteterne ud over den acceptable grænse«, siger Kjeld Holm. Formanden for bestyrelserne for de 12 universiteter, Erik Bonnerup, der er bestyrelsesformand på Landbohøjskolen (KVL), bakker op om kritikken. Han siger: »Vi er principielt imod så detaljeret en styring«. Videnskabsminister Helge Sander (V) bekræfter, at regeringen gerne ville styre, hvad universiteterne skal forske i, og at det fra 2008 skal kædes sammen med deres bevillinger: »Det er klart, at når politikerne har besluttet at bruge betydeligt flere midler på området og har lavet en globaliseringsstrategi, så er signalet, at universiteterne skal opfylde nogle mål«, siger Helge Sander. Mere i medierne Danmarks Pædagogiske Universitet skal i fremtiden bl.a. forske i PISA-undersøgelser, hvordan man fremmer faglighed i skolen, og hvordan man tester elever. På Syddansk Universitet, SDU, og Aarhus Universitet skal forskerne publicere mere i internationale tidsskrifter, og universiteterne skal mere i medierne. Aarhus Universitet skal satse på nanoteknologi, globalisering og molekylær medicin, mens SDU skal satse på medier, sundhed, bioteknologi, teknologi og ledelse.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her