29-årig anholdt for drab på mesterbokser

En 29-årig mand er blevet anholdt og sigtet for mordet på den tidligere top-bokser Tue Bjørn Thomsen - Foto: Jens Dresling
En 29-årig mand er blevet anholdt og sigtet for mordet på den tidligere top-bokser Tue Bjørn Thomsen - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

En 29-årig mand blev i eftermiddag anholdt og sigtet for drabet natten til søndag på den forhenværende mesterbokser Tue Bjørn Thomsen. Han bliver i morgen fremstillet i Københavns Dommervagt, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet. Anholdt på baggrund af vidneudsagn Drabschef og kriminalinspektør Ove Dahl i Københavns Politi vil ikke gå i detaljer med, hvordan politiet fandt frem til manden. Han siger dog: »Det var flere af hinanden uafhængige og detaljerede vidneudsagn, der førte til anholdelsen«. Manden er endnu ikke afhørt, og derfor ved Ove Dahl ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen. Forventer lukket retsmøde Den anholdte er dansk statsborger og født i Danmark, mens hans forældre ikke er født her i landet. Ove Dahl ønsker ikke at oplyse nærmere om anholdelsen eller omstændighederne bag den, og han formoder, at politiet vil begære lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør. »Med mindre manden mod formodning lægger samtlige kort på bordet«, som han siger. Optakten til drabet på caféen i Dronningens Tværgade var flere sammenstød mellem gæsterne i løbet af aftenen. Der var tumulter hér og slagsmål dér - en uro, der kulminerede i et større sammenstød med talrige deltagere. Under masseslagsmålet blev den tidligere topbokser ramt af en kniv i blandt andet brystet. Han sank sammen, netop som politiet var ankommet, men hans liv stod ikke til at redde, selv om der var flere læger til stede. 200 gæster afhørt Siden har politiet foretaget afhøring på afhøring af de op mod 200 gæster, der var til stede i vinbaren, og undervejs fik Drabsafdelingen støtte fra andre dele af Københavns Politi. Det 33-årige offer var flere gange danmarksmester som amatør, og som professionel vandt han i 1990'erne verdensmesterskabet i cruiservægt hos bokseforbundet IBC.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her