Den sammenstyrtede motorvejsbro har som ventet skabt store trafikale problemer, men bilisterne tog det pænt. Sådan lød konklusionen fra Aalborg Politi, der var til stede med både betjente til fods i krydsene i Aalborg by og med motorcykelbetjente i nødsporene på de berørte motorvejsstrækninger. Bilisterne sneglede sig afsted »Vi har betjente kørende i nødsporene mod kørselsretningen for at advare bilisterne om, at der er kø forude for på den måde at undgå harmonikasammenstød, fortæller vagthavende fra Aalborg Politi, Frank Liltorp. En 58-årig bygningsarbejder mistede livet, da motorvejsbroen styrtede sammen tirsdag formiddag. Trods det tragiske udfald kunne det være gået meget værre, hvis broen havde ramt nogen biler i det nordgående spor. Her til morgen var der åbnet et spor i hver retning i Limfjordstunnellen, ligesom der var etableret en midlertidig omkørsel ved den nedstyrtede motorvejsbro. Men bilisterne måtte alligevel snegle sig af sted og ved 8.30-tiden var der flere steder bilkøer på mellem 3-5 kilometer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























