SF advarer S: Stem nej til velfærdsforhandlinger

Lyt til artiklen

SF har i dag sendt en utvetydig advarsel til sine socialdemokratiske oppositionskolleger: Hvis Socialdemokraterne ender med at stemme for regeringens velfærdsforslag, der indeholder nedskæringer i dagpengene til unge, vil det få alvorlige konsekvenser for oppositionens samarbejde. »Vi vil skærpe vores kritik af Socialdemokraterne, hvis de bevæger sig ind i et forlig, der betyder nedskæringer i dagpengene til unge. Det vil også svække mulighederne for at udvikle et alternativ til regeringen«, siger SF's gruppeformand, Ole Sohn. Bør trække sig fra forhandlinger Han ser helst, at både Socialdemokraterne og De Radikale helt trækker sig fra velfærdsforhandlingerne, men SF kræver som et minimum, at punktet om halveringen af dagpengene til ufaglærte ledige i alderen 25-29 år efter 26 ugers ledighed bliver fjernet fra forhandlingerne. »Det vil give et helt forkert signal som alternativ til den nuværende regering, hvis Socialdemokraterne fedter sig ind i nedskæringer overfor ungdommen«, siger Ole Sohn. SF mener, at forslaget om at halvere dagpengesatsen for den unge aldersgruppe særligt vil ramme ufaglærte, der er i færd med at etablere familie.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her