»Regeringen stinker«. Budskabet fra en rapper fra Ungdomshuset på Nørrebro var helt klart, da han fremførte sin sangtekst på en blokvogn på Rådhuspladsen. Sammen med en broget skare havde han indledt en march fra Christiania med kurs mod Fælledparken til fordel for fristaden. Rolig demonstration Vanen tro gjorde demonstrationen holdt foran Københavns Rådhus. »Vi er blevet en anelse forsinkede, men det er regeringens lakajers skyld«, sagde han med en henvisning til den stribe af politiets indsatsvogne, der på behørig afstand fulgte efter det farverige optog. Og ordensmagten har indtil nu haft en fredelig dag. Kun en enkelt anholdelse er det blevet til. Det var på Nørrebro - langt fra Christiania-demonstrationen - da ruderne på nærpolitistationen blev smadret. »Demonstrationen er forløbet stille og roligt«, oplyser den centrale vagtleder fra Københavns Politi. Med bannere som 'frihed til forskellighed' og 'fri hash' forsøgte christianitterne at få holde dampen hos de tusindvis af demonstranter, der deltog i optoget. Truede christianitter Demonstrationen blev ledsaget af musik fra Christianias pigegarde, der også tæller mandlige medlemmer fra 'Bøssehuset' - Christianias Bøsseteater. Klædt i Christianias farver - gult og rødt - marcherede garden rundt på Rådhuspladsen. »Det er skønt, der er så mange. Det er første gang i mange år, at opbakningen til Christiania-demonstrationen har været så stor«, fortæller Kirsten Larsen - christianit gennem 26 år og passivt medlem af pigegarden. »Vi føler os meget truede. De vil fjerne den kollektive brugsret og indføre blandede ejerformer på Christiania, som vi er meget imod. Derfor er vi glade for opbakningen«, siger Kirsten Larsen, der havde taget sin datter med og en litauisk antropologi-studerende med til optoget.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























