Det kræver unaturlig viljestyrke at tabe sig

Lyt til artiklen

Kvabsede danskere, der har været på slankekur, ved det godt: Succesen er ofte kortvarig, så sniger kiloene sig tilbage på sidebenene, måske oven i købet med renter. Og så melder skammen sig på banen over endnu en gang at have tabt kampen mod kroppens larmende banale behov. Men der er ikke så meget at skamme sig over. Motions- og Ernæringsrådet mener nu, at vi skal ændre syn på fedme og indse, at det er en tilstand, der mere end almindeligt antaget er kronisk. Begynd vægttabet tidligt Er man blevet 25 eller måske 40 kilo for tyk, er det overvældende usandsynligt, at man ender på sine ungdommelige 75 kilo igen. Det vil kræve en viljestyrke, et normalt menneske sjældent besidder, siger rådets formand, professor Bjørn Richelsen. »Vægttab har jo til alle tider været en trussel mod arten og dens overlevelse, men det har overvægt ikke«, siger han. »Det forklarer, hvorfor kroppen har så mange mekanismer, der forsøger at få vægten op igen, når man prøver at tabe sig«. Forskning viser, at kroppen opfatter alle forsøg på at tabe sig ved at spise mindre som en trussel mod overlevelsen. Rådet vil have os til at sætte ind, allerede når vi vejer 3-5 kilo for meget.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her