Kvindelig spritbilist anholdt efter hidsig biljagt

Lyt til artiklen

En anmeldelse af spirituskørsel fik en dramatisk udgang i nat, da en kvinde forsøgte at køre en politibetjent ned for derefter at tage flugten i sin bil gennem Københavns gader. Den 19-årige kvinde har nu foreløbig 26 dage i skyggen til at komme sig over tømmermændene. Hun blev i dag fængslet, sigtet for vold mod tjenestemand og for at have sat andre menneskers liv på spil med sin hensynsløse kørsel. Kvinden nægter sig skyldig. Sprang for livet En patruljevogn fik lørdag aften en anmeldelse om en mulig spritbilist i Københavns nordvest-kvarter. Betjentene ankom til stedet og stod ud af bilen for at tjekke kvinden, som sad bag rattet i sin bil. Kvinden reagerede resolut ved at køre direkte imod den ene betjent, som måtte springe for livet. Herefter gik jagten gennem kvarteret, hvor hun undervejs nåede op på 120 kilometer i timen og fem gange kørte over for rødt lys. Biljagten endte i Tingbjerg, da kvinden påkørte en anden bilist, som holdt for rødt lys i et kryds. Bilisten, der var så uheldig at holde i vejen for den desperate kvinde, måtte skæres fri af sin bil, men slap formentlig uden alvorlige skader, oplyser Københavns Politi. Resultatet af kvindens spiritusprøve foreligger endnu ikke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her