Asylbørn, som vågner dækket i sved på grund af mareridt, kan få hjælp med deres traumer. Forældrene må til gengæld nøjes med 12 besøg hos en psykolog. Men det er slet ikke nok, og hjælpen til asylbørnene nytter ikke, hvis de voksne forbliver traumatiserede, lyder det fra flere eksperter. 12 gange ikke nok Psykolog Randi Nordahl kalder udviklingen hasarderet. »For folk med så svære lidelser, og som de har døjet med i asylcentrene i flere år, så hjælper det altså ikke med 12 gange hos en psykolog«, siger hun. Randi Nordahl har, før hun åbnede privat praksis, i mange år arbejdet med både asylbørn og deres forældre, som en del af Røde Kors' psykologkorps. Hun påpeger, at praksis er, at man ikke burde hjælpe et barn for traumer uden at inddrage forældrene, men at det desværre er sket igennem mange år. Fokus på forældrene På behandlingscentret OASIS, hvor der nu er 240 flygtninge på venteliste til behandling, fortæller direktør og psykolog Ulrik Jørgensen, at de ofte fokuserer på forældrene, og ikke børnene. »Børnene lever i konstant angst for at miste deres forældre, fordi de truer med selvmord. Men hvis de voksnes forhold stabiliseres, så hjælper det børnene automatisk«, siger han. Psykolog Anne Bovbjerg, som på Røde Kors' Psykotraumecenter behandler asylbørn, erkender, at det oftest er forældrenes situation, der afgør, om barnet har det godt, men at det normalt er nærmest umuligt for forældrene at få den hjælp, der skal til.
Forældre til asylbørn skal også hjælpes
Lyt til artiklen
