Spioner huserer på krisecentre

Kvinder, der er flygtet fra familien, er ikke nødvendigvis i sikkerhed på et krisecenter. Flere gange har kvinder med anden etnisk baggrund end dansk opfundet historier om voldelige ægtemænd og er flyttet ind på krisecentre for at lede efter slægtninge på flugt. De er såkaldte spioner, og de gør kvinderne på krisecentrene utrygge, fortæller Jytte Mejnholt, der er forkvinde i Landsorganisation af Kvindekrisecentre. »Vi har oplevet det flere gange og på forskellige krisecentre. Det er noget, vi fortæller hinanden, at vi skal være opmærksomme på«, siger hun. Kvinder må flytte Ofte må krisecentrene flytte kvinder, fordi de er ved at blive fundet. Det skyldes ikke kun kvindelige spioner - også taxanetværk, indlagte søgefunktioner i mobiltelefoner, ophængte billeder i pizzeriaer og organiseret finkæmning af landet er ifølge krisecentre blevet brugt i jagten på eftersøgte kvinder. Og det kan være svært at sikre kvinderne mod de metoder. Risikoen for stor På krisecentret i Fredericia tager de ikke imod kvinder fra samme land, hvis der allerede bor en kvinde med samme etnisk baggrund på centeret. »Vi siger, at vi ikke har plads, og at de må opsøge et andet krisecenter. For risikoen er for stor. Det er en af måderne at gardere os på«, siger leder Thyra Ernstsen. Hun påpeger, at der også er en risiko, selv om kvinden ikke er en spion. For der er god sandsynlighed for, at de kender hinanden fra miljøet, og at kvinden derfor uforvarende kan komme til at give følsomme oplysninger om den anden kvinde videre. Tapper oplysninger Også i Aabenraa har krisecentret oplevet, at kvinder flytter ind for at søge efter nogle andre. Det fortæller leder Tove Lagoni. »Det kalder vi spioner, der bliver sendt ud. De er her ikke for at få det tilbud, vi kan give, men for at tappe oplysninger«, siger lederen.