Danske sagsbehandlere til De Kanariske Øer

Sagsbehandlerne bliver sendt afsted hurtigst muligt og skal efter planen blive frem til september. - Arkivfoto: Jacob EhrbahnA!
Sagsbehandlerne bliver sendt afsted hurtigst muligt og skal efter planen blive frem til september. - Arkivfoto: Jacob EhrbahnA!
Lyt til artiklen

Fire sagsbehandlere. Det bliver Danmarks bidrag til den fælles EU-indsats for at løse problemet med hundredevis af bådflygtninge, der hver uge skyller op på De Kanariske Øer og Malta. Alene i år er mere end 8.000 illegale immigranter kommet til De Kanariske Øer. Det er fire gange flere end der var ankommet på samme tid sidste år. Problemets omfang har fik i sidste uge Spanien til at bede EU om hjælp. Hjælper med sagsbehandling EU's grænseagentur FRONTEX er blevet tildelt opgaven at koordinere hjælpen og har derfor spurgt alle medlemslande om at bidrage enten med både, helikoptere, mobile radarer eller sagsbehandlerkapacitet. For Danmarks vedkommende bliver det netop det sidste. »Der et reelt ønske og en vilje til at samarbejde på tværs af medlemsstaterne i EU, og vi er glade for at kunne stille personale til rådighed og dermed bidrage til en succesfuld fælles indsats«, udtaler Integrationsminister Rikke Hvilshøj i en pressemeddelelse. Sendt af sted med det samme De danske sagsbehandlere er fra henholdsvis Integrationsministeriet og Rigspolitiet og har erfaring i asylinterview, undersøgelse og fastlæggelse af identitet og nationalitet samt kortlægning af rejseruter. Sagsbehandlerne bliver sendt afsted hurtigst muligt og skal efter planen blive frem til september.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her