Indtil videre har 77.000 danskere protesteret åbenlyst mod international kvindehandel. Det har de gjort ved at aflevere en underskrift til fagforbundet 3F, der står for indsamlingen af underskrifter mod udnyttelse af kvinder Indtil videre har Danmark rekorden i EU, hvor der kører tilsvarende indsamlinger. Fagforbundet har sat sig som mål at nå 100.000 underskrifter, og det har de kun i dag til. For at nå de sidste 23.000 underskrifter har 3F allieret sig med en bred forsamling af sportsfolk og politikere. Underskrifter præsenteres for EU-Kommissionen Derfor møder blandt andet Lotte Bundsgaard (S) og Helle Sjelle (K) i dag op på Rådhuspladsen i København sammen med 3F-formand Poul Erik Skov Christensen. I fællesskab med blandt andet FCK og landsholdsspilleren Michael Gravgaard og de to kvindelandsholdsspillere Anne Dot Eggers og Majken Pape vil de gå rundt i byens gader og opfordre københavnerne til at deltage i protesten med en underskrift. 3F-næstformand Jane Korczak vil i morgen præsentere de tusindvis af underskrifter for EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barosso, i Bruxelles. Indsamling sker i forbindelse med VM i Tyskland Indsamlingerne i EU-landene sker i forbindelse med, at VM i Tyskland snart begynder. Under VM bliver særligt importerede kvinder i høj grad udnyttet - de holdes som sexslaver og tvinges til at arbejde som prostituerede. Fagforbundet giver en krone for hver underskrift. Pengene fordeles mellem to krisecentre for kvinder i henholdsvis Danmark og Rumænien. Herhjemme får 'Reden' den ene halvdel af beløbet, mens krisecentret 'Reach Out' i Rumænien får den anden halvdel. Se website for underskriftsindsamling her
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























