Indvandrere må servere kaffe og feje gulve til lav løn, hvis de skal have arbejde. Det mener regeringens integrationstænketank, som består af fire danskere. Den havde ikke udtænkt flere eksempler på konkrete job. Men andre 'ordinære' job vil også være lettere for indvandrere at få, hvis de kun skal have en lav indslusningsløn, fortalte medlemmer af tænketanken i dag. Job til folk med få kvalifikationer Formanden Erik Bonnerup sagde, at lavere løn kombineret med højere kontanthjælp kan skabe job for personer uden så mange kvalifikationer. »Vi tror, at man kan få udvidet arbejdsmarkedet nedad. Der er ikke noget i vejen for, at nogle kunne gå og tage de servicejob - for den sags skyld at feje på fabrikken - og starte der. For så kommer de ind på arbejdsmarkedet og vænner sig til det danske arbejdsmarked og får lært noget mere og kommer op igennem systemet«, sagde Erik Bonnerup. Professor Niels Kærgård nævnte muligheden for at servere kaffe ved konferencer, som det sker andre steder i verden. Både Dansk Arbejdsgiverforening og især LO afviser en særligt lav indslusningsløn, sådan som tænketanken foreslår.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























