Brixtofte skal to år bag tremmer

Peter Brixtofte ankede straks dommen. - Foto: Thomas Borberg
Peter Brixtofte ankede straks dommen. - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Farums tidligere borgmester skal to år i fængsel. Det står klart, efter at Peter Brixtofte er blevet fundet skyldig i mandatsvig i den såkaldte sponsorsag. Peter Brixtofte ankede på stedet dommen på to års ubetinget fængsel, oplyser Ritzau. Betalte overpriser Anklagen gik på, at Farum Kommune betalte overpriser en byggeopgave, mod byggefirmaet Skanska sendte overprisen videre til Farum Boldklub som sponsorpenge. Samtidig blev Brixtofte frikendt for en lignende anklage i forbindelse med rejsebureauet Alletiders Rejser ældrerejser. Kommunaldirektør fik betinget dom Daværende ordførende direktør, Leif Frimand Jensen, fik af byretten et år og tre måneders betinget fængsel. To topfolk fra Skanska fik hver et års betinget fængsel. »Det er åbenbart, at der er sket overfakturering i Skanska-forholdet. Mens det ikke er blevet bevist, at der er sket overfakturering i forbindelse med Alletiders Rejser«, sagde dommer Peter Garde ved domsafsigelsen ifølge Ritzau. Brixtofte anker Leif Frimand Jensens dom gøres betinget blandt andet af hensyn til hans meget dårlige helbred. En tydeligt rystet Brixtofte ankede straks dommen, der for hans vedkommende var gjort ubetinget. Anklager Flemming Denker vil nærløse dommen, inden han tager stilling til en eventuel anke.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her