Peter Brixtofte risikerer at skulle vente til ind i 2007 for at få afsluttet den store straffesag i byretten. Sagen har allerede verseret ved retten i over to år og nu bliver den yderligere forsinket, fordi hans medtiltalte i sagen, tidligere ordførende direktør i Farum Leif Frimand Jensen, er syg. Det skriver Jyllands-Postens netavis. Optages igen 10. august Retssagen skulle allerede tirsdag i denne uge glide ind i den afsluttende fase med anklagerens procedure i hovedsagen, der handler om blandt andet det dyre rødvinsforbrug og det økonomiske uføre i Farum. Men retsmødet blev udsat på grund af Frimands sygdom og udskudt til den kommende uge. Nu er alle retsmøder før sommerferien aflyst, og proceduren ser ud til først at komme i gang den 10. august.
Farumsagen er udsat igen
Lyt til artiklen