Et voldsomt, frontalt sammenstød krævede her til eftermiddag mindst fire menneskeliv, mens tre er kvæstet, oplyser Helsingør Politi til Politikens Netavis. Ulykken skete i nærheden af antenneforretningen B & W Tekniq på Helsingørsvej lige uden for Fredensborg i Nordsjælland. Falck oplyser til Ritzau, at i alt fem mennesker måtte skæres fri fra bilerne efter ulykken. Politiet er i gang med at få klarhed over ulykken, og de dræbte er endnu ikke endeligt identificeret, men man ved, at det drejer sig om fire voksne dræbte og tre hårdtsårede børn.
Fire personer dræbt i frontalt sammenstød
Lyt til artiklen