Amager Strand slår Copacabana. For mens Danmark i de kommende dage kan se frem til op mod 30 grader, lyder prognoserne for den brasilianske badeby Rio de Janeiro på 'kun' mellem 22 og 26 grader. Det lyder jo umiddelbart utroligt, så vi udbad os en forklaring fra vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Leif Andersen. Er det normalt at Danmark er varmere end Rio de Janeiro? »Det er ikke unormalt, vil jeg sige. De har jo også kolde perioder en gang imellem. Men det er nu ikke noget, vi har foretaget nogle sammenligninger af«, lyder det. Forskellen skyldes dog formentlig, at byen med de berømte strande ved Copacabana og Ipanema ligger på den sydlige halvkugle. Temperaturerne under 30 er altså storbyens vintergrader. Fortsætter varmen her i Danmark? »Både og. En overgang omkring fredag og lørdag bliver det lidt køligere, men i løbet af weekenden bliver det varmere igen. Den rigtige varme, den får vi torsdag. Der bliver det sådan rigtigt lummervarmt, du ved, med den form for varme, som ingen kan lide, hvor man sveder hele tiden«, vurderer Leif Andersen. Se detaljerede prognoser for resten af ugen på DMI's hjemmeside.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























