Specialenheder skal bekæmpe kvindehandel

Justitsminister Lene Espersen (K). - Foto: Thomas Borberg
Justitsminister Lene Espersen (K). - Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Justitsminister Lene Espersen (K) bebuder nu en forstærket indsats mod kvindehandel og sexslaveri. Lige så snart de nye 12 stor-politikredse er oprettet ved årsskiftet, skal der i hver politikreds etableres særlige specialenheder, der udelukkende skal beskæftige sig med netop kvindehandel og sexslaveri. »Jeg forestiller mig, at der i de nye politikredse skal være teams, der målrettet behandler og efterforsker sager om kvindehandel og rufferi. Problemet i dag er, at indsatsen er alt for spredt. Vi har brug for at samle al vores viden og kendskab til miljøet og pigerne hos faste tovholdere i de enkelte politikredse,« siger Lene Espersen til Berlingske Tidende. Politiet: Det går den rigtige vej Justitsministeren sætter nu rigspolitichef Torsten Hesselbjerg til at udarbejde et konkret oplæg til, hvilke øvrige praktiske skridt politiet kan tage for at bekæmpe handel med kvinder til prostitution. Ifølge Torsten Hesselbjerg går det dog allerede den rigtige vej. Alene sidste år blev rejst 66 sigtelser i sager om rufferi og kvindehandel - i 2002 var antallet af sigtelser 13. Lektion fra Sverige Dorit Otzen, der er forstander for den københavnske afdeling af Reden - STOP Kvindehandel, som rådgiver og hjælper prostituerede, er positiv over for justitsministerens initiativ. »Det er meget, meget positivt. Det er nødvendigt, at der i hver politikreds er én person med stort kendskab til området. Det kan vi se i Sverige, hvor man har en særlig enhed, der beskæftiger sig med kvindehandel. De er eksperter, sætter aktioner i gang og er opsøgende. Og det har en effekt. Derfor er det så vigtigt, at det også sker herhjemme. Men det skal være af gavn og ikke kun af navn,« siger Dorit Otzen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her