I et stenbrud på det sydlige Bornholm har en tysk palæontolog, professor A. Seilacher, gjort et enestående fund: Et cirka 540 millioner år gammelt aftryk af en vandmand. Sådanne fund er hidtil kun gjort med sikkerhed i Nordamerika og Indien - samt muligvis et enkelt sted i Spanien, fortæller den danske geolog Claus Beyer, der ledsagede sin tyske kollega på udflugten til stenbruddet. Aftryk af vand? Det kan lyde underligt, at vandmænd - der jo mest består af vand - kan danne aftryk. Når det kan lade sig gøre, skyldes det et bestemt tidsrum på nogle få millioner år i den tidlige del af den geologiske periode kambrium, forklarer Claus Beyer. »På den tid levede der stadig encellede organismer, der dækkede sedimentfladerne, og som kunne beskytte sådanne strukturer som vandmænd, så de er blevet bevaret«, siger han. Claus Beyer og A. Seilacher ønsker ikke at røbe den nøjagtige placering af det bornholmske findested, før de om en måned eller to har været tilbage for at lave afstøbninger af aftrykket.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























