Lufthavnen i Barcelona er blevet blokeret af en strejke blandt personalet i det spanske luftfartsselskab Iberias personale. Strejken har betydet, at flere tusinde personer, deriblandt omkring 500 danske turister, strandede i lufthavnen. Hjemrejsetidspunkt uvist Danskerne skulle have været hjem med tre Sterling-fly, som på grund af blokaden blev stående i henholdsvis Oslo, Stockholm og København. Hos Sterling beklager man situationen. Sent fredag aften vidste selskabet ikke, hvornår de mange strandede danske rejsende kunne komme hjem. »Vi kan ikke rigtig gøre noget i øjeblikket. Vi er i højsæsonen, og der er ingen luftfartsselskaber, der har halvtomme fly, vi kan stoppe dem ind i, og vi kan ikke bare trække et tomt fly op af en hat«, sagde kommerciel direktør hos Sterling Stefan Vilner til Ritzau. Sterlings personale i Barcelona forsøger i stedet at hjælpe de strandede med at finde hotelovernatning i Barcelona, men det er også et problem, oplyser Stefan Vilner.
500 danskere strandet i Barcelona Lufthavn
Lyt til artiklen