Dansk Folkeparti kræver, at den danske styrke i Afghanistan nu sættes ind mod Taliban-oprørerne. Ellers skal soldaterne trækkes tilbage fra den uroplagede sydlige Helmand-provins. Det siger partiets udenrigspolitiske ordfører, Søren Espersen. »Hvis vi ikke vil være med i en angrebskrig i forhold til Taliban og al-Qaeda, så skal vi enten have soldaterne hjem eller også skal de trækkes nordpå, hvor de for eksempel kan have bevogtningsopgaver«, siger Søren Espersen. To danskere ramt af skud Kravet kommer efter meldinger om, at den danske styrke i Musa Qala i Helmand-provinsen næsten dagligt bliver beskudt med håndvåben, morterer og raketter. Senest blev en dansk soldat onsdag alvorligt såret i hovedet, mens han var på vagt. Torsdag eftermiddag blev endnu en soldat ramt af et skud, da den danske lejr i Afghanistan var under beskydning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























