»Det bliver et forholdsvis almindeligt gruppemøde, hvor man vil ryste lidt på hovedet ad sommervarme udtalelser og gå videre i dagsordenen. Sådan formulerer den radikale trafikordfører Martin Lidegaard sine forventninger til et hasteindkaldt møde i den radikale folketingsgruppe. Her skal de 17 medlemmer forsøge at genfinde fodslaget om partiets linje. Det er i sommerens løb blevet belastet af offentligt mundhuggeri, hvor især partiets leder, Marianne Jelved, og Naser Khader har været på kant med hinanden. Opbakning til Jelved ventes Skænderiet kulminerede i weekenden, da Naser Khader advarede mod at stille ultimative politiske krav. Dagens gruppemøde ventes at munde ud i enstemmig opbakning bag Marianne Jelveds statsministerkandidatur og partiets fem krav til en ny linje i dansk politik.
De Radikale leder efter fodslag
Lyt til artiklen