Om igen! Det er beskeden fra miljøordfører Jørn Dohrmann (DF) til de embedsmænd, som har udformet de nye regler om afstanden mellem husdyr og mennesker. Det er reglen om, at der skal være 100 mener fra en mark med fritgående frise til naboens skel, som Dohrmann kræver ændret. »Det har aldrig været meningen, at der skulle være 100 meter fra gris til skel, hvis skellet støder op til naboens kartoffelmark. Det var tanken, at der skulle være 100 meter til hus og have, så lugtgener og fluer blev holdt på afstand«, siger han. Bekymring Han vil straks bede embedsmændene komme med nye udkast, og hans ønske om mere præcis formulering af reglerne kommer på baggrund af bekymring blandt de økologiske griseavlere med fritgående dyr. En regel om 100 meter afstand til alle skel betyder nemlig en voldsom indskrænkning af dyreholdet for landmænd med frie grise. Landmand Poul Skovgaard i Gørløse, der er formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, må således med kravet om 100 meter til naboen indskrænke fra de nuværende 150 grise til 40-50 på marken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























