USA's tidligere præsident Bill Clinton kommer til Frederikshavn. I det, der ligner det mest prestigefyldte besøg i Nordjylland i årevis, besøger Clinton sports- og kongrescentret Arena Nord den 29. september for at holde foredrag for 2.000 nordjyder. Det rapporterer NORDJYSKE Medier. 1.500 pr. billet Clinton har tidligere været i København, men hver gang kun for få indbudte erhvervsfolk. I Frederikshavn lader den populære Bill Clinton for første gang almindelige danskere komme tæt på for at høre hans syn på verdenssituationen. Og mon ikke globaliseringen, krigen i Mellemøsten og måske den danske Muhammedkrise får et par ord med på vejen, spekulerer NORDJYSKE. Prisen pr. billet er 1.500 kroner. Eksvåbeninspektør med Med i Arena Nord kommer den tidligere chef for FN's våbeninspektører, svenskeren Hans Blix. »Det her er et scoop for Nordjylland og Frederikshavn. Det bliver ikke større. Men Frederikshavn er en driftig by, og når vi i Nordjylland får en skør idé, så bakker erhvervslivet op«, siger Henrik Røde Jensen. Han har via sin virksomhed Topevent.dk har været med til at hente Bill Clinton til toppen af Danmark. Kilder: Honorar i millionklassen Røde Jensen samarbejder om projektet med Frederikshavn Event. Dermed står også Frederikshavn Kommune bag den internationale begivenhed. Ingen af de to arrangører ønsker at kommentere Clintons honorar, men efter hvad NORDJYSKE Medier erfarer, ligger det i millionklassen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























