Danmarks førende virksomhedsledere går nu i samlet trop mod en lovændring i regeringens skattereform. I et brev underskrevet af 24 topchefer - med Mærsk, Siemens, Carlsberg og en stribe verdensberømte danske arkitektvirksomheder i front - udtrykkes dyb bekymring over, at man i skattereformen vil ophæve en paragraf i den såkaldte Ligningslov. DOKUMENTATIONLæs brevet til skatteminister Thor Möger Pedersen
Lovændringen betyder, at virksomheders udsendte vil skulle betale dansk skat af deres indtægt - en udgift, som de langtidsudsendte hidtil har været sparet for. »Udover at skabe arbejdspladser og indtjening i Danmark, betyder udstationering af danske medarbejdere, at vi tilfører udenlandsk erfaring og viden til danske medarbejdere og dansk ekspertise til vore udenlandske aktiviteter. Alt sammen forhold, der styrker danske medarbejdere og virksomheder i den globale konkurrence«, lyder det blandt andet i brevet, der er sendt til skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i dag. Kritik fra flere sider Flere nødhjælpsorganisationer - heriblandt Læger Uden Grænser - har tidligere rettet skarp kritik mod lovændringen fra den skattereform, som regeringen tidligere på året indgik med Venstre og Konservative. LÆS OGSÅUdviklingsminister afviser skatterabat til udsendte




























