Landbrug trodser justitsminister: Fortsætter med smertefuld kastration

Svineproduktion. Landbruget mener ikke, at det er muligt at overholde et påbud fra Justitsministeriet om at holde op med at kastrere smågrise  i løbet af 2014.
Svineproduktion. Landbruget mener ikke, at det er muligt at overholde et påbud fra Justitsministeriet om at holde op med at kastrere smågrise i løbet af 2014.
Lyt til artiklen

Det skortede ikke på politisk fordømmelse, da DR for nogle år siden viste billeder af systematiske og smertefulde kastreringer af danske hangrise. Fra højre til venstre i Folketinget var der krav om, at det skulle stoppes. Men trods en klar plan for afvikling af kastration ved udgangen af 2014, smider brancheorganisationen Landbrug og Fødevarer nu håndklædet i ringen.
Kræver handling
»Nej, vi når det ikke til udgangen af 2014. Det er, fordi ophør af kastration er en ualmindelig kompliceret sag«, siger afdelingsleder for veterinærpolitik i Landbrug og Fødevarer, Per Olsen. Han mener, at afvikling tidligst kommer til at ske i 2018 i forbindelse med en deklaration på EU-niveau. Dermed må årligt omkring 13-14 millioner smågrise af hankøn mindst fire år længere end planlagt bide tænderne sammen, når landmanden griber skalpellen. LÆS OGSÅFlertal for at forbyde kastration af smågrise Udmeldingen får Enhedslistens dyrevelfærdsordfører, Per Clausen, til at kræve handling fra fødevareminister Mette Gjerskov (S).

»Det siger jo noget om, at det ikke er muligt at opnå egentlige dyrevelfærdsresultater i forhold til svineproduktionen, hvis man udelukkende satser på, at man laver frivillige aftaler med producenterne. Det ender altid med, at når man kommer til en eller anden dato, så har de ikke fået det løst. Selvfølgelig er det ikke godt nok. Realiteten er, at siden man lavede planen om 2014, er der ikke rigtig sket noget - ud over at landbruget har fundet ud af, at der er forskellige ting, der ikke kan lade sig gøre«, siger han. Lugten af orne Også Dyrenes Beskyttelse finder det »ærgerligt, at planen ikke holder«, og for Birgitte Damm, dyrlæge, ph.d. og projektleder i foreningen, er det en ringe trøst, at der er krav om smertelindring i forbindelse med indgrebet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her