Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet vil ikke rejse sag mod en dansk vagt fra en af tyskernes dødslejre i Hviderusland.
Den afvisning bør Rigsadvokaten ændre på. Det mener det internationale Simon Wiesenthal Center, der kæmper for at få stillet de gamle nazikrigsforbrydere fra Anden Verdenskrig for retten. Centrets leder, Efraim Zuroff, har klaget over beslutningen fra SØIK til landets øverste anklager i håb om, at der kan blive rejst sag mod et par danske vagter, der arbejdede som vagter i Bobruisk-lejren.




























