Selv om regeringen forsøger at sende afviste asylansøgere retur til deres hjemlande, så har myndighederne i 2016 sagt farvel til færre end de foregående år, når det gælder udsendelser til lande uden for EU.
I løbet af det forgangne år har de danske myndigheder sendt 482 afviste asylansøgere ud af Danmark til lande som Albanien, Afghanistan og andre såkaldte tredjelande, viser Rigspolitiets seneste statistik fra 23. december. Dermed er antallet af udsendelser til tredjelande lavere end i både 2012, 2013, 2014 og 2015.



























