Røde streger under sproglige fejl, enkelte kommentarer og en karakter. Det er den typiske tilbagemelding, som gymnasieelever får i dansk stil fra deres lærer.
Den måde at give feedback på rammer især elever, der får karakteren 00 til 4. Når de får feedback fra deres lærer, er den overvejende negativ og består kun i ringe grad af råd til, hvordan de kan forbedre sig. 12-tals eleverne får derimod stort set kun positive tilbagemeldinger.

























