Det skal være muligt for forældre at få erstatning på 162.000 kroner, hvis de mister et barn som følge af en skade forårsaget i sundhedsvæsenet.
Sådan lyder et forslag fra regeringen, som tirsdag skal igennem førstebehandling i Folketinget. Med opbakning fra Dansk Folkeparti ser forslaget ud til at være sikret flertal.





























