Journalist og radiovært Rushy Rashid opdagede gravsteder med væltede gravsten, da hun søndag aflagde besøg ved sin mors gravsted i den muslimske afdeling på Vestre Kirkegaard i København.
Gravskændingen er blevet anmeldt til Københavns Politi. Her bekræfter vagtchef Thomas Tarpgaard søndag aften, at politiet har modtaget en anmeldelse af hærværk.



























