Ewii-koncernen, der ejer landets femtestørste fjernvarmeselskab, Trefor Varme, forsikrer, at man ikke har aktuelle planer om at hæve priserne, selv om man skulle få lov til det af Energitilsynet.
Trefor Varme er et af omkring 50 selskaber, der har søgt Energitilsynet om lov til at opskrive sin egenkapital markant og dermed få mulighed for at hive flere penge ud af selskabet.




























