Efter afhøring af i alt 70 politifolk, PET-chefer, embedsmænd, ministre og en tidligere hofmarskal fra kongehuset nærmer undersøgelsen af Tibetsagen sig sin afslutning.
I et sidste forsøg på at kaste lys over, hvem der i 2012 gav ordren til at forhindre aktivister i deres grundlovssikrede ret til at demonstrere mod Kinas præsident, havde Tibetkommissionen torsdag genindkaldt en af sagens absoluttet hovedpersoner.



























