Da myndighedernes bomberyddere rykkede ind i den lille vestsjællandske by Kundby lidt uden for Holbæk 13. januar 2016, vakte det opsigt.
Mediernes fokus eksploderede straks, da det kom frem, at årsagen formentlig var en dengang 15-årig pige, som var mistænkt for at være radikaliseret. Men på det tidspunkt havde pigen, som myndighederne samme dag anholdt og senere tiltalte for forsøg på terror, vakt opsigt og bekymring over en længere periode.


























