For godt halvdelen af danskerne er de nære venner blevet mindst lige så betydningsfulde som den nærmeste familie. Og det er den vej, det går. Familiens funktion udtyndes for flere og flere. Men er vennerne så vores nye familie?
Nej, det er de ikke, svarer studieleder Torben Bechmann Jensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet. For samtidig er venskaber i stigende grad flygtige og midlertidige og udfylder ikke det tomrum, som vi på et tidspunkt formentlig vil opdage, der er opstået, fordi vi mangler de livslange vidner i vores liv.




























