Arne Jacobsen skulle engang have sagt om et af sine funktionalistiske nybyggerier, at han ikke ville have røvballegardiner – hans pyntefri arkitektur satte jo folk fri til at leve som moderne mennesker.
Det er latterliggjort – og ofte med rette – hvor begrænsende modernismens arkitekter tænkte livet i de funktionelle huse, selv om de hævdede, at de gjorde det modsatte. At de satte folk fri.



























