Regeringens rådgivende panel om cirkulær økonomi, der fremlægger sine anbefalinger i dag, har allerede på forhånd fastslået, at der er »lidt for meget fut i« det danske affald, altså at forbrænding fylder for meget i forhold til genanvendelse. Og i EU er Danmark et af de lande, der kæmper imod mere ambitiøse målsætninger på området.
Her forhandler man i øjeblikket om de overordnede mål på affaldsområdet frem til 2030. Det sker som led i en større pakke om cirkulær økonomi, der i høj grad handler om at få mere ud af ressourcerne.


























