Når regeringens disruptionråd i dag afslutter deres andet todagesmøde, vil statsministerens følge af erhvervsledere, fagforeningsbosser og øvrige ministre koncentrere sig om ét spørgsmål.
Hvordan sikrer vi, at medarbejdere på det danske arbejdsmarked ikke drukner af den bølge af kunstig intelligens og højteknologiske robotter, der ifølge eksperter inden for de kommende år vil skylle ind over deres arbejdspladser? Og som ifølge en undersøgelse fra tænketanken Cevea udsætter knap 900.000 stillinger for risiko for at forsvinde til fordel for maskiner?



























