En god dag for...
Peter Kofod Poulsen. DF’s sønderjyske retsordfører, blev i 2014, året før sit valg til Folketinget, landskendt og politianmeldt for at stå bag hjemmesiden meldenøsteuropæer.dk. Nu har han fået en kæreste fra Bulgarien, men det er faktisk ikke derfor, han har en fortrinlig dag.
Det borgerlige debatprogram ’Cordua & Steno’ på Radio24syv har nemlig skænket ham ’årets sommerfidusbamse’ for at have gjort det enestående godt i folketingsåret.




























