Så var den der igen. Nyheden om, at en af de store amerikanske teknologivirksomheder vil bygge et megadyrt datacenter et sted i Danmark. Først var det Viborg, så Odense – og nu er det Aabenraas tur.
Jublen vil ingen ende tage. Borgmester og minister kappes om at fremmane visionerne. Skal man tro ministeren, er det noget nær begyndelsen til et dansk Silicon Valley.


























