Selv om søndagen har været og fortsat bliver våd mange steder i landet, er det ikke sikkert, den falder i skybrudskategorien, som DMI varslede tidligere på dagen.
Regndråberne begyndte først at falde over Syd- og Sønderjylland, der nu har overstået det værste. Og selv om intensiteten af regnvejret har haft skybrudskarakter, er det drevet for hurtigt over til at blive officielt godkendt, fortæller Jesper Eriksen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.




























