Et øjenvidne fra skudepisoden i Tingbjerg fredag eftermiddag så to unge mænd, der kørte væk på en knallert fra det gerningssted, hvor en mand kort forinden var blevet skudt i foden.
Øjenvidnet, der ønsker at være anonym, hørte skuddet, der blev affyret lige ved siden af sin opgang på gaden Grostedet i Tingbjerg i København. Han løb ud til manden, der allerede var ved at få hjælp af en kvinde.




























